Halongbugten er en nationalpark med omkring 2.000 oeer. Vi valgte en tur, hvor vi skulle overnatte paa et skib 1 enkelt nat.
Her er vi lige ankommet til Halong havn, hvor der laa rigtig mange skibe.
Vores skib hed Phoenix Cruiser, og vi blev positivt overrasket, da vi kom ombord. Der var masser af laekre vaerelser, en flot restaurant og et soldaek, hvor man kunne ligge og dase.
Her har Louise lagt sig til rette for en kort stund uden for vores kahyt.
Vi var i alt 33 personer fra det samme hostel, der skulle afsted. Her sejler vi hen mod nationalparken.
Efter en god frokost ombord paa skibet, blev det tid til en kajaktur rundt mellem de mange oeer og flotte klippeformationer. Vi foelte os naermest som eksperter oven paa vores kajaktur i Vang Vien, for vi gav de fleste andre par baghjul paa vandet. Senere fandt vi dog ud af, at 3 kajakker med 2 fyre i hver havde haeftet sig bag paa en kajak med 2 piger ved hjaelp af lidt reb og en meget snedig plan. De 2 piger havde intetanende padlet derudaf i godt halvanden time, mens fyrene havde ligget og solet sig. Det var foerst senere om aftenen, de 6 knaegte tilstod ugerningen, men pigerne tog det heldigvis med et smil paa laeben. De havde ikke helt kunnet forstaa, hvorfor de var saa oemme i armene.
Om aftnen noed vi den flotte solnadgang, og efter aftensmaden var der drinks paa daekket.

Der blev konkureret om, hvem der kunne lave det mest halsbraekkende spring fra daekket, som var omkring 6 m. over vandet. Vores guide Dean fra New Zealand tog prisen med en baglaens salto.

Naeste morgen skulle vi afsted mod Cat Ba Island for at saette halvdelen af gruppen af paa en oe. De skulle paa trekkingtur der, men vi var med i den gruppe, der blev paa skibet og sejlede mod Halong havn igen. Her er nogle billeder fra sejlturen den dag.



Efter frokost var der tid til en sidste svoemmetur i havet. Her hopper Casper i for sidste gang.

Vi var tilbage i Hanoi by om aftenen efter en 4 timers bustur. Vi var traette oven paa turen, saa vi gik ud for at spise, og herefter gik vi stille og roligt rundt og shoppede de sidste souvenirs. Her er et par billeder fra centrum af Hanoi.
Der blev konkureret om, hvem der kunne lave det mest halsbraekkende spring fra daekket, som var omkring 6 m. over vandet. Vores guide Dean fra New Zealand tog prisen med en baglaens salto.
Naeste morgen skulle vi afsted mod Cat Ba Island for at saette halvdelen af gruppen af paa en oe. De skulle paa trekkingtur der, men vi var med i den gruppe, der blev paa skibet og sejlede mod Halong havn igen. Her er nogle billeder fra sejlturen den dag.
Efter frokost var der tid til en sidste svoemmetur i havet. Her hopper Casper i for sidste gang.
Vi var tilbage i Hanoi by om aftenen efter en 4 timers bustur. Vi var traette oven paa turen, saa vi gik ud for at spise, og herefter gik vi stille og roligt rundt og shoppede de sidste souvenirs. Her er et par billeder fra centrum af Hanoi.
D. 17. maj gik vi hen til Ho Chi Minhs mausoleum. Der var vel omkring 3-400 m. koe udenfor, sikkerheden var absolut i top, og der var saagar dress code for besoegende. Langt de fleste besoegende var vietnamesere, saa vi skilte os ud fra maengden.
Ho Chi Minhs lig ligger i et stort glasbur i midten af et stort afkoelet rum. Liget bliver hvert aar fragtet til Rusland for at blive konserveret. Han var dog heldigvis i byen, da vi valgte at kigge forbi.

Ellers har vi brugt de sidste par dage af vores tur, paa at besoege markeder, shoppe og gaa rundt i byen. Det har vaeret varmt, saa selv kaeledyrene har haft brug for et friskt pust i ny og nae.


Det vietnamesiske køkken har vaeret en helt speciel oplevelse, med deres brug af krydderurter og fiskesovs. En ting man naturligvis bør smage er foraarsruller (også kaldet "nem"), eller en af de mange lækre supper, f.eks. Pho-suppen. Det er en slags nudelsuppe, og den er uden konkurrence en af de mest populære retter i Vietnam.
Faktisk er den ogsaa saa populaer blandt udlaendinge, at der ligefrem er aabnet en fastfood-kaede kaldet Pho24. Vi har proevet dem flere steder, og maden er rigtig god. Her faar vi et par skaale Pho Ga, som minder en smule om hoensekoedssuppe.

Casper naaede undervejs paa turen et punkt, hvor han foelte sig saa lokal, at han valgte at proeve livet som selvstaendig ananassaelger. Det var ingen fidus...
Casper naaede undervejs paa turen et punkt, hvor han foelte sig saa lokal, at han valgte at proeve livet som selvstaendig ananassaelger. Det var ingen fidus...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar