Vi boede paa et lille guesthouse kald Phousi Guest House II. Manageren her var ikke mere end 21 aar, og han havde haft ansvaret for 4 guest houses, siden han var 16 aar. Det var venlige mennesker, og vi havde et fint vaerelse med fane til 90.000 kip (60 kr.).
Vi boede lige ned til Mekongfloden. Den er ikke speciel paa nogen maade, og vandet er meget beskidt, men det var alligevel en speciel oplevelse at staa ved flodkanten og vide at det er Mekongfloden.... :)
Vi stod tidligt op en dag i Luang Prabang for at se munkene komme rundt og faa mad. Det skete ved hovedgaden kl. 6 hver morgen.
Her giver Louise ris og kiks til munkene.
Morgenmaden blev typisk indtaget paa JOMA-bageriet ca. 5 min. fra hvor vi boede. Yogurt med hjemmelavet granola (mysli) og bagels. Paa ganske saerlige dage fik vi ogsaa en chokoladekiks... Eller det vil sige hver dag vist!
Om aftnen gik vi gerne paa Hmong Markedet, der naermest laa lige uden for vores doer. Det var et hyggeligt og afslappende marked, hvor alle damerne sad og solgte alle deres fine ting.
D. 20. april blev dagen, hvor vi for anden gang fik en virus paa vores SD-kort under en opdatering af bloggen. Nej, nej, nej sagde/raabte vi i kor, da skaermen bare viste beskeden ERROR og vores ca. 250 billeder var forsvundet. Vi kendte turen fra tidligere, saa vi opsoegte den lokale Kodakforretning og fik heldigvis fundet billederne frem igen. Nu gad vi ikke rigtig mere boevl, saa vi bad dem fremkalde alle vores i alt 528 billeder og koebte samtidig et nyt SD-kort til 100 kr.
Dagen efter kom vi tilbage, og alle vores billeder saa rigtig fine ud, og de var blevet lagt i plastikmapper. Vi gik paa postkontoret og fandt en papkasse til dem, saa nu er vores billeder paa vej i fly mod Danmark, og vi skal ikke laengere bekymre os om dem. Ovenpaa Kodakregningen var det lige tid til en JOMA troestecookie! De er bare saa laekre.
Vi havde bestilt en tur til Kuang Si-vandfaldet og uden at ane, hvad vi skulle forvente os af denne sevaerdighed, saa ville det i det mindste blive en forfriskende tur vaek fra dumme computere. Det blev det i saerdeleshed. Vandfaldet, der ligger 32 km syd for Luang Prabang, var simpelthen saa flot. Her er nogle billeder fra omraadet, hvor vi badede i 3 timer.
Her er Louise hoppet i en af de helt klare kilder, som var en del af det langstrakte vandfald. Alle billederne er fra det samme vandfald.
Der var em gruppe munke ude ved vandfaldet, mens vi ogsaa var der, og det var ret skaegt at foelge dem rundt. De hoppede bare ud i det med dragt og det hele paa.
Her er en lille video fra vandfaldet.
Ellers brugte vi dagene i Luang Prabang med at slappe af med en del massage. Vi fandt et sted - Khmu Massage, hvor de gav en helt vildt god fodmassage. Ja, vi endte vist med at blive stamkunder dér.
Vi bookede flybilletter til Siem Reap I Cambodia. Vi var lidt nervoese for, om det var et propelfly, vi skulle med, men det var det heldigvis ikke. Da vi kom ud til Luang Prabang lufthavn d. 23. april holdt et fint Vietnam Airlines fly og ventede paa os. Saa gik turen mod det naestsidste land paa vores tur.
Kære Louise og Casper
SvarSletHold da op hvor oplever I bare meget! Vi er meget misundelige... Vi glæder os rigtig meget til at se jeres 500 og noget billeder ;-)
Og vi glæder os til I kommer hjem igen - nu er vi altså rigtig begyndt at savne jer!
Mathias har det rigtig fint og han er begyndt at sige nogle ord - man skal stadig gætte sig til mange af dem, men det er nu sjovt når han rigtig snakker :-)
Nyd nu det sidste af turen!
Kæmpe kram fra Mathias, Mikkel og Trine