Da vi var kommet godt afsted fra Bangkok paa vej mod hovedstaden i Laos, Vientiane, blev Louise pludselig pladskvaad paa sit saede i bussen. Det regnede stadig voldsomt udenfor, og der viste sig altsaa at vaere hul i taget paa denne saakaldte VIP-bus, hvor vi sad 40 mennesker paa oeverste daek. Casper gik ned til reservechauffoeren og fik ham til at kigge paa sagen. Han kunne godt se, at den var helt gal, saa han viste os begge nedenunder til et lille rum med plads til ca. 10 personer. Her laa kun en mor og hendes datter i forvejen, saa der var masser af plads. Vi var simpelthen blevet upgradet til ekstra VIP aabenbart, velvidende at saadan noget jo kun sker paa film eller for folk paa bryllupsrejse. Vi lagde os godt til rette, for turen var beregnet til 12 timer.
Turen endte med at tage 19 timer alt i alt foer vi stod i Vientiane. Regnvejret forsinkede os en smule, og saa havde en franskmand glemt sit pas eller sine penge foer graenseovergangen mellem Thailand og Laos, saa ham maatte vi lige vente "lidt" paa ogsaa.
Her staar Casper ved Mekongfloden lige foer graensen. Vi stoppede her til morgenmad og fik i oevrigt ogsaa tjek paa visumansoegningen. Der var bare rigtig flot.
Endelig fremme! I Vientiane fandt vi et hyggeligt guesthouse - "Mixai Guesthouse", hvor vi kunne bo for 90.000 kip, ca. 60 kr. Det var inklussiv morgenmad, og saa laa det lige ned til Mekongfloden. Foer vi kunne betale huslejen maatte vi dog lige et smut i en ATM. 5 min. senere var vi begge millionaerer :) Her staar Louise med 2 mio. kip - det oejeblik skulle foreviges.
D. 13. april skulle der fejres nytaar i Laos. Det varer fra d. 13.-16. april, og mens det staar paa, kan man ikke faerdes i byen uden at blive totalt sproejtet til med vand og mel. Her er et billede af en af de smaa sidegader, for vi turde simpelthen ikke have kameraet med derhen, hvor de rigtig gik til den med vandplaskeriet.
I forbindelse med nytaaret var de fleste butikker og offentlige bygninger lukket i Vientiane, hvilket gjorde at byen i vores oejne foeltes lidt doed. De restauranter der var aabne var rigtig gode, og derudover brugte vi i stedet tiden paa at se de tilgaengelige sevaerdigheder. Her er vi naaet til "Patuxai", som er Vientianes svar paa triumfbuen. Laeg maerke til at vi, trods undvigelsesmanoevre i verdensklasse, stadig har antydningen af lidt vand og mel paa os.
Vi havde faaet et tip om en superlaekker offentlig swinmming pool, som laa naer det nationale stadium. I de varme middagstimer manglede vi virkelig et sted at ligge og slappe af, saa vi begav os afsted mod poolen. Omraadet var selvfoelgelig lukket pga nytaaret, men poolen saa virkelig rigtig laekker ud, og den havde omtrent samme tiltraekningskraft paa os som en oase midt i oerknen. Vi stod og hev i gitteret i et par minutter og blev enige med os selv om, at vi bare maatte finde en pool. Problemet var bare, at vi absolut ikke var de eneste, der havde samme ide. Der ville blive skarp konkurrence med alle de andre rejsende ved hotellernes pools. Vi brugte resten af dagen paa at soege efter et godt sted, men de fleste pools var rent ud sagt for beskidte, efter nytaarsfester eller bare mangel paa rengoering. Vi gik hjem til vores vaerelse og ville saette os op paa taget for at slappe af. Her saa vi den pludselig. Nede i baggaarden til vores guesthouse naermest laa den mest fantastiske pool, og der var ikke et oeje i naarheden af den. Var det en privat pool mon, eller var den en del af et finere hotel, og derfor ikke aaben for udefrakommende? Spoergsmaalene var mange, men sikkert var det, at jagten paa poolen i baggaarden skulle saettes ind nu!
Poolen var absolut ikke nem at finde frem til, for der var et vaeld af sidegader med laaste laager i vejen. Ca. en halv time senere stod Casper dog ved receptionen paa det halvfine hotel "Tai Pan" i backpackerbeklaedning og med mel i haaret og spurgte om de tilfaeldigvis skulle have pool. Det havde de bestemt, og det kostede dog 65.000 kip pr. dag. Saa kunne man ogsaa bruge deres fitnesslokale. Med ordene "See you tomorrow!" smuttede casper hjemad igen. De naeste par dage blev brugt ved poolsiden. Vejret var fantastisk, og vi havde stort set poolen helt for os selv.
Turen endte med at tage 19 timer alt i alt foer vi stod i Vientiane. Regnvejret forsinkede os en smule, og saa havde en franskmand glemt sit pas eller sine penge foer graenseovergangen mellem Thailand og Laos, saa ham maatte vi lige vente "lidt" paa ogsaa.
Her staar Casper ved Mekongfloden lige foer graensen. Vi stoppede her til morgenmad og fik i oevrigt ogsaa tjek paa visumansoegningen. Der var bare rigtig flot.
Endelig fremme! I Vientiane fandt vi et hyggeligt guesthouse - "Mixai Guesthouse", hvor vi kunne bo for 90.000 kip, ca. 60 kr. Det var inklussiv morgenmad, og saa laa det lige ned til Mekongfloden. Foer vi kunne betale huslejen maatte vi dog lige et smut i en ATM. 5 min. senere var vi begge millionaerer :) Her staar Louise med 2 mio. kip - det oejeblik skulle foreviges.
D. 13. april skulle der fejres nytaar i Laos. Det varer fra d. 13.-16. april, og mens det staar paa, kan man ikke faerdes i byen uden at blive totalt sproejtet til med vand og mel. Her er et billede af en af de smaa sidegader, for vi turde simpelthen ikke have kameraet med derhen, hvor de rigtig gik til den med vandplaskeriet.
I forbindelse med nytaaret var de fleste butikker og offentlige bygninger lukket i Vientiane, hvilket gjorde at byen i vores oejne foeltes lidt doed. De restauranter der var aabne var rigtig gode, og derudover brugte vi i stedet tiden paa at se de tilgaengelige sevaerdigheder. Her er vi naaet til "Patuxai", som er Vientianes svar paa triumfbuen. Laeg maerke til at vi, trods undvigelsesmanoevre i verdensklasse, stadig har antydningen af lidt vand og mel paa os.
Vi gik videre rundt om hjornet herfra og plaudselig laa han der bare: Brutus! En enorm oegle, som bare vandrede rundt ude foran et internetsted. Det var tydeligvis et kaeledyr, men der var ingen, som rigtig gad at holde oeje med den, lidt spoejst.
Vi havde faaet et tip om en superlaekker offentlig swinmming pool, som laa naer det nationale stadium. I de varme middagstimer manglede vi virkelig et sted at ligge og slappe af, saa vi begav os afsted mod poolen. Omraadet var selvfoelgelig lukket pga nytaaret, men poolen saa virkelig rigtig laekker ud, og den havde omtrent samme tiltraekningskraft paa os som en oase midt i oerknen. Vi stod og hev i gitteret i et par minutter og blev enige med os selv om, at vi bare maatte finde en pool. Problemet var bare, at vi absolut ikke var de eneste, der havde samme ide. Der ville blive skarp konkurrence med alle de andre rejsende ved hotellernes pools. Vi brugte resten af dagen paa at soege efter et godt sted, men de fleste pools var rent ud sagt for beskidte, efter nytaarsfester eller bare mangel paa rengoering. Vi gik hjem til vores vaerelse og ville saette os op paa taget for at slappe af. Her saa vi den pludselig. Nede i baggaarden til vores guesthouse naermest laa den mest fantastiske pool, og der var ikke et oeje i naarheden af den. Var det en privat pool mon, eller var den en del af et finere hotel, og derfor ikke aaben for udefrakommende? Spoergsmaalene var mange, men sikkert var det, at jagten paa poolen i baggaarden skulle saettes ind nu!
Poolen var absolut ikke nem at finde frem til, for der var et vaeld af sidegader med laaste laager i vejen. Ca. en halv time senere stod Casper dog ved receptionen paa det halvfine hotel "Tai Pan" i backpackerbeklaedning og med mel i haaret og spurgte om de tilfaeldigvis skulle have pool. Det havde de bestemt, og det kostede dog 65.000 kip pr. dag. Saa kunne man ogsaa bruge deres fitnesslokale. Med ordene "See you tomorrow!" smuttede casper hjemad igen. De naeste par dage blev brugt ved poolsiden. Vejret var fantastisk, og vi havde stort set poolen helt for os selv.
Vi havde koebt et par boeger af Camilla Laeckberg, "Isprinsessen" og "Praedikanten", og de kom fint i brug nu, hvor vi skulle ligge ved poolen. Om aftenerne spiste vi paa enten Nazim, et indisk sted lige rundt om hjornet, eller paa Via Via, et pizzaria lige over for Mixai Guesthouse. Det var primaert grundet beliggenheden af disse steder at vi valgte dem, for at undgaa vandkampene, men det viste sig at smage virkelig laekkert. Ellers vaagede vi os nogle gange ogsaa lidt laengere vaek for at spille bowling.
Naa ja, resultatet blev i oevrigt: Casper 138 og Louise 85!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar